At være konkurrencesvømmer
Konkurrencesvømning er sjovt og udfordrende, men kræver lidt tilvænning. At være konkurrencesvømmer giver dig til gengæld en masse spændende oplevelser og fordele, som du vil få glæde af resten af livet.
I Haderslev Svømmeklub er vores mål og vision at skabe sundhed, glæde og udvikling.
Sundhed
Konkurrencesvømning er alsidig træning af hele kroppen og vi arbejder med balance mellem skole/uddannelse, træning og fritid.
Glæde
Konkurrencesvømning giver en masse oplevelser ved træning og stævner. Svømmerne har et fast tilhørsforhold til deres hold og de knytter ofte livslange venskaber i klubben og med andre svømmere fra andre klubber.
Udvikling
At være konkurrencesvømmer betyder at du lærer både at konkurrerer mod andre, men også mod og med dig selv. Som konkurrencesvømmer lærer du dig selv bedre at kende, men du bliver en del af et hold hvor du også lærer at hjælpe og støtte andre. Som konkurrencesvømmer bliver struktur, prioritering og planlægning en vigtig del af din hverdag. Den selvdisciplin du dermed opnår, vil komme dig til gode i rigtig mange andre sammenhænge i resten af dit liv.
Engagement
Vi forventer at du som konkurrencesvømmer har et positivt mindset, byder udfordringer velkommen og bidrager til en god holdånd.
Fremmøde
Vi forventer at svømmeren har et fremmøde, som sigter efter at deltage i alle de træningspas som træneren opfordrer til, samt deltager i de aktiviteter som bliver tilbudt. Du skal møde til tiden. Dvs. være omklædt, have vand i drikkedunk, hentet net i rummet og klar på kanten senest 5 minutter før træningen starter
Der er fire holdniveauer i konkurrenceafdelingen.
Én vej ind i konkurrenceafdelingen kan ske via vores aspiranthold som alle kan tilmelde sig. En anden vej ind er via svømmeskolens almindelige svømmehold hvor der løbende i sæsonen tilbydes svømmerne pladser på klubbens konkurrencehold.
Din egen vej, kan også være at du kontakter Sportschefen og gør opmærksom på dine ønsker om at blive konkurrencesvømmer. Du kan skrive til sportschefen via følgende E-mail link HER
Hvis du vil vide mere om hvad det kræves og forventes af dig, kan du læse mere under de enkelte hold i konkurrenceafdelingen.