Om Haderslev Svømmeklub og vores forretningsbetingelser 

Haderslev svømmeklub blev etableret i 1966, og har igennem årene markeret sig stærkt på den danske svømmescene.

Vores aktiviteter er delt i en svømmeskole, en motionsafdeling, en fitnessafdeling og i en konkurrenceafdeling. I svømmeskolen har vi ca. 400 medlemmer, som primært svømmer i Haderslevhallens svømmehal. Motionsafdelingen udgør ca. 300 medlemmer, som svømmer i både Haderslevhallens Svømmehal og i Kløvermarkskolens Svømmehal. Vores Fitnessafdeling ligger i Haderslevhallen og Fitness/ styrketræning i Haderslev svømmeklub kan fås til meget konkurrencedygtige priser. I konkurrenceafdelingen har vi ca. 70 svømmere, som primært svømmer i Kløvermarkskolens Svømmehal.

Vores primære formål er at udvikle svømning som redskab til fremme for sundhed, glæde og udvikling. Vi skal skabe rammer som giver glade og aktive svømmere, forældre og frivillige. Den korte version af vores mål og visioner siger: "Haderslev Svømmeklub - for sundhed, glæde og udvikling". Vil du se mere, så se punktet "mål og visioner".

Vi forsøger at leve op til det ansvar det giver, at være en af byens større idrætsforeninger. Vi har derfor et godt og konstruktivt samarbejde med Haderslev Kommune. Vi deltager aktivt og samarbejder med Idrætsråd, Eliteidrætsudvalg, Talentcenter Haderslev og UC Syddanmark.

Vi har en vedholdende ambition om at skabe svømmere, som kan gøre sig gældende på højeste niveau i Danmark.

For at holde hjulene i gang, og for at kunne leve op til vores høje ambitioner, har vi et stort korps af trænere, instruktører, livreddere og frivillige i vores organisation.

Haderslev Svømmeklubs Kommunikationsudvalg arbejder hele tiden på at holde vores webside opdateret med sidste nyt og relevante oplysninger. Svømmeklubben rummer utrolig mange brugergrupper lige fra Morgensvømning for Motionister, Forældrefitness, Sprint, Talenthold og meget mere. Men det er vores mål, at vi hele tiden prøver at målrette informationerne på hjemmesiden tilrettet vores medlemmer og brugere.

Skulle du have spørgsmål eller forbedringsforslag til hjemmesiden hører vi i kommunikationsudvalget meget gerne fra dig. Skriv til kommunikationsudvalget via følgende E-mail link Kontakt kommunikationsudvalget

CVR og kontonummer

Haderslev Svømmeklub har CVR nummer 1380 4117.

Vi har konto i Sydjysk Sparekasse, Haderslev. Vores kontonummer er: 9737 0002269848 

Politiker og Vedtægter

Klager og Reklamationer

Hvis du ønsker at klage/reklamere, kan du henvende dig til Formanden ved Haderslev Svømmeklub Henrik Jessen


Generelle oplysninger om klubben:

  • Klubbens juridiske navn: HADERSLEV SVØMMEKLUB
  • Selskabsform: Forening
  • CVR-nummer:  13 80 41 17

Adresse 

Haderslev Svømmeklub
Kløvermarken 2A
6100 Haderslev

E-mail adresse vedr. økonomikasserer@haderslevsvommeklub.dk
Officiel web-adresse: www.haderslevsvommeklub.dk


Priser

Ved den første tilmelding opkræves et gebyr på 50 kr. 
Alle priser på
www.haderslevsvommeklub.dker ikke tillagt moms, da vi er en forening. Tilmelding gælder for en hel sæson.
 Ved tilmelding efter sæsonstart, gælder  tilmeldingen fra indmeldelsesdato til sæsonslut. De fleste hold kan  betales med en eller to rater. Betaling med 2 rater kan kun vælges  indtil 1/12.
2. rate vil blive trukket automatisk fra det kort som er  benyttet ved tilmelding.


Betaling

På www.haderslevsvommeklub.dk kan du betale med følgende betalingsmidler: 
  • Kort    
  • MobilePay   
  • Betaling sker forud. Vi bruger quickpay.dk som betalingsgateway til dankort. Du kan finde mere på http://www.quickpay.dk/ om sikkerheden ved online betaling.

Udmeldelse

Udmeldelse sker automatisk ved sæsonslut. Ved udmeldelse før sæsonslut skal udmeldelsen sendes til følgende E-mail link
E-Mail Administration

Fortrydelsesret ved indmeldelse

Der er 2 ugers fortrydelsesret. Der refunderes ikke penge efter de 2 ugers fortrydelsesret. Udnyttes fortrydelsesretten skal der gives besked til følgende E-mail link:
E-mail Administration
Der refunderes det betalte beløb fratrukket 100 kr.


Personoplysninger

Når brugeren klikker rundt på hjemmesiden, indsamles statistiske data. Disse data er helt anonyme, hvilket betyder, at de ikke indeholder oplysninger, der kan identificere brugeren, selv om denne måtte være logget ind. Følsomme data, der sendes via nettet, er sikret ved brug af SSL kryptering ("Secure Socket Layer").
De servere, der opbevarer data om vores brugere, er placeret sikkert bag en firewall. Oplysninger opbevares ikke krypteret på serveren. De oplysninger, du giver, behandles i fuld fortrolighed og bliver udelukkende brugt i forbindelse med fakturering af indkøb hos Haderslev Svømmeklub, samt udsendelse af nyhedsbreve, som brugeren har tilmeldt sig. 
Som registreret bruger hos Haderslev Svømmeklub, har du altid mulighed for indsigt, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne i Persondataloven. Personoplysningerne opbevares i 5 år efter sidste transaktion med kunden. Ingen registrerede personoplysninger videregives til tredjemand i nogen form på noget tidspunkt, medmindre det sker efter krav i lovgivning eller i øvrigt kræves af offentlige myndigheder. Kunder, der ønsker at tilmelde sig hold hos Haderslev Svømmeklub, tildeles et brugernavn og en adgangskode. Det er kundens ansvar at opbevare disse informationer betryggende. 


Cookies

I forbindelse med login installeres en midlertidig cookie på den computer kunden benytter. 

Tekniske krav til kundens computer og smartphone 

Det forsøges at optimere teknikken på websitet, således at det fungerer i  alle de mest udbredte browsere (Internet Explorer, Netscape, Mozilla, Opera, Chrome) og operativsystemer (Windows, Mac OS, Linux).
 

Ændring af priser og handelsbetingelser

De til enhver tid gældende priser og handelsbetingelser fremgår af hjemmesiden.

Forbehold

Haderslev Svømmeklub tager forbehold for tryk- og prisfejl. Haderslev Svømmeklub er ikke ansvarlig for nedbrud af eller svigtende adgang til hjemmesiden, nedbrud i strømforsyning eller internetforbindelse, hærværk på systemet (både fysisk såvel som computervirus og hacking), misbrug af personoplysninger eller andre forhold og omstændigheder, som er uden for deres kontrol.


Ansvarsfraskrivelse

Haderslev Svømmeklub og dets indholdsleverandører kan i intet tilfælde gøres erstatningsansvarlig for anvendelsen af www.haderslevsvommeklub.dk herunder garanterer man ikke og indestår i intet tilfælde for:  

  • at et hold ikke opfylder brugerens forventninger og behov.

  • at www.haderslevsvommeklub.dk og de herpå tilgængeliggjorte annoncer af enhver art er fejlfrie, tilgængelige, rigtige, nøjagtige, pålidelige, opdaterede, sikre, leveres rettidigt eller kan anvendes til det angivne formål.
  • Haderslev Svømmeklub og dets indholdsleverandører er ikke erstatningsansvarlig  for direkte tab, følgeskader, herunder driftstab, mistet avance og indirekte tab, som kunden, kundens aftagere/klienter/kunder eller tredjemand lider på grund af fejl ved en annoncetekst eller billede. Brugere, som ikke kan acceptere det anførte, bedes ophøre med enhver anvendelse af Haderslev Svømmeklubs ydelser samt forlade hjemmesiden. Ethvert link til tredjemands hjemmeside er uden ansvar for Haderslev Svømmeklub.

  • Haderslev Svømmeklub påtager sig intet ansvar for eventuelle skader hos brugeren  som følge af brug af Haderslev Svømmeklubs ydelser på www.haderslevsvommeklub.dk 
  • Det er generelt ikke tilladt at fotografere i de svømmehaller som benyttes af Haderslev Svømmeklub. Dog må bestyrelsen foranstalte, at der lejlighedsvis kan tages billeder i forbindelse med pressedækning og markedsføring. I sådanne tilfælde optages alene generelle billeder, og ikke nærbilleder af svømmere der har frabedt sig dette.
    Ved indmeldelse accepterer man at den type billeder kan optages.

Hold i dag

Instagram

Sponsorer