Ca. 125 svømmere fra de sydjyske svømmeklubber har i dag søndag d. 16. marts 2014 dystet om at komme i finaleafsnittet på lørdag d. 22. marts som afholdes i Esbjerg.
Haderslev Svømmeklub havde 5 svømmere med. Mathias Kjær Nielsen deltog i gr. 2 hvor han svømmede 200 medley og 400 fri. Begge løb i personlig rekord. Lykke Bladtkramer, Nele Schultze, Mads Tønder og Christian Oxenvad deltog i den yngste gruppe hvor de svømmede 100 medley og 200 fri. Alle 4 svømmere slår ligeledes i mål i personlig rekord i alle deres løb. Det bliver nu spændende at se hvor mange af de 5 dygtige talent-svømmere der skal deltage i finalen i Esbjerg i næste weekend.
Tak for hjælpen til de forældre, svømmere og frivillige som gav en hånd med :-)
|