Det tog blot 21 dage, så var samtlige 80 pladser på Haderslev Svømmeklubs sommerferietilbud, Aqua Camp udsolgt.
Med 80 pladser er Aqua Camp´en i Haderslev en af de største i Danmark og Ingen steder i landet har interessen været så stor, som i Haderslev.
Det er altid lykkedes at få alle pladser besat på klubbens Aqua Camp, - men ofte er de sidste pladser blevet besat i juni måned, men vi har i HSK aldrig tidligere oplevet så massiv en interesse for sommerferietilbuddet som i år: Som situationen er nu kommer vi til at skuffe rigtig mange svømmeglade børn i Haderslev Kommune, som ikke nåede at få sig tilmeldt inden det var for sent.
For at imødekomme den gruppe børn, har Haderslev Svømmeklub besluttet at forsøge at oprette endnu en camp, Aqua Camp II, som bliver placeret i Haderslevhallens svømmehal.
Haderslev Svømmeklub har mødt stor imødekommenhed fra henholdsvis Haderslev Kommune og Haderslev idræts Center, som administrerer hallen og de har givet grønt lys for at forsøge at stable endnu en camp på benene.
Haderslev Svømmeklub har derfor nu oprettet muligheden for at tilmelde sig denne lejr, som vil blive gennemført, hvis der opnås mindst 25 tilmeldinger. Det er minimuns deltagerantallet for at oprette endnu en lejr, idet Haderslev Svømmeklub skal ud at ansætte endnu en leder til en svømmelejr plus finde et antal hjælpere.