Her lærer børnene at dykke, svømme en længere distance i en af de 3 svømmestilarter (brystsvømning, rygsvømning og crawlsvømning) og de lærer at dykke til bunden. Træning i Haderslevhallen 1 gang om ugen i 45 min. Kurset har følgende hovedfokus: Komfort: Start med et hop i vandet, efterfulgt af vandpadling lodret + flydende på ryggen i 20 sekunder på samme sted og derefter en 10 meter svømmetur til en flydende genstand. Svømning: Kan præstere 150 meter i rygsvømning, brystsvømning og frisvømning. Overlevelse: Hop i vandet baglæns, svøm 50 meter. Undervandsorientering: Svøm seks meter under vandet under en flydende genstand (uden at komme op til overfladen). Der er HSK-hjælpere i omklædningsrummene, som sørger for at hjælpe børnene med at bade og klæde om.
|