Klubmodul henter siden
AquaCamp i påsken 2023 - Hjælpere og Instruktører
Tilmeldingsfrist er overskredet

Kære svømmere og trænere

Haderslev svømmeklub afholder igen i 2023 Rema1000 AquaCamp i Haderslev svømmehal i de 3 dage op til påskeferien.

  • Mandag den 3. april 2023 kl. 7:30 til kl. 16:00 i Haderslev svømmehal
  • Tirsdag den 4. april 2023 kl. 7:30 til kl. 16:00 i Haderslev svømmehal
  • Onsdag den 5. april 2023 kl. 7:30 til kl. 16:00 i Haderslev svømmehal

I 2022 udbød vi AquaCamp i påsken for første gang, hvilket var en stor succes og der var hurtigt udsolgt. I 2023 håber vi på lige så stor opbakning og indtægt til klubben.

For at kunne afholde AquaCamp har vi brug for hjælpere og instruktører, som vil tjene lidt og bidrage til det frivillige arbejde i klubben, derfor skriver vi nu ud til alle og spørger efter, hvem der har lyst til at være hjælper eller instruktør på AquaCamp i påsken.

Alle interesserede kan tilmelde sig herunder.

Vi skriver ud og spørger senere i forhold til sommerferien.

Anne Horn er tovholder på AquaCamp i 2023 og i påsken, hvor vi har brug for 3 instruktører og 9 hjælpere som udgangspunkt, hvis der bliver udsolgt. Det endelige behov kender vi i løbet af marts, når vi har de endelige deltagerlister.

Instruktørernes rolle:

  • Du skal være fyldt 17 år
  • Du skal have bestået Bassin Livredderprøve, som betales af klubben
  • Du får det overordnede ansvar for et hold bestående af ca. 15-20 børn
  • Du tilrettelægger aktiviteter og lege for holdet igennem hele AquaCamp
  • Du står for at informere hjælpere om deres opgaver og ansvar på holdet
  • Du har en vigtig rolle i at give alle deltagere på dit hold og hele AquaCamp en god oplevelse
  • Din interesse og glæde for svømning og vand kan du omsætte til aktiviteter og lege med deltagerne
  • Du er til rådighed i tidsrummet fra 7:30 til 16 alle 3 dage

Hjælpernes rolle:

  • Du skal være fyldt 13 år
  • Du er indstillet på at samarbejde med andre hjælpere fra hele Haderslev svømmeklub
  • Du påtager dig rengørings- og køkkenopgaver så vel som aktiviteter sammen med deltagerne
  • Du er indstillet på at være aktiv sammen med deltagerne igennem hele dagen på AquaCamp
  • Du kan videregive din interesse for svømning på en sjov og inddragende måde
  • Du påtager dig et ansvar for at bidrage til den gode oplevelse for alle deltagere på AquaCamp
  • Du er til rådighed i tidsrummet fra 7:30 til 16 alle 3 dage

Tilmeld dig gerne med det samme, hvis du er interesseret i at bidrage til AquaCamp i påsken, tilmeldingsfristen er 1. februar 2023. Så snart teamet er sat, skriver vi ud.

Vi gør vores bedste for at sætte et godt AquaCamp team og give så mange som muligt muligheden for at tjene lidt og bidrage til det frivillige arbejde i klubben.

Alle spørgsmål, gode idéer og forslag modtages meget gerne på aquacamp@haderslevsvommeklub.dk og I kan altid kontakte Louise Meyer på 2084 0314.

Tilmeldte
16 /100
Tilmeldingsfrist
01.02.2023
Tidspunkt
03.04.2023 kl. 07.30 - 05.04.2023 kl. 16.00
Sted
Haderslev svømmehal
Pris
0,00 kr.
Du har efterfølgende mulighed for selv at rette din tilmelding eller afmelde dig, under 'Mine tilmeldinger'
Hold i dag

Instagram

Sponsorer