Hvordan bliver jeg bassinlivredder?

Tags: Hvor kan du træne og aflægge prøve, Hvordan bliver jeg bassinlivredder?
For at blive uddannet bassinlivredder skal du have certifikat på enten bassinlivredderprøven eller erhvervslivredderprøven. For at aflægge prøverne skal der betales en prøveafgift til Dansk Svømmeunion. Midlerne bruges til at opdatere unionens dommere samt til at administrere prøverne. Du kan læse mere om kravene for at opnå certifikat på bassinlivredderprøven og erhvervslivredderprøven nedenfor.

Ejeren af svømmehallen bestemmer, hvilken prøve der skal aflægges. Ejeren er typisk kommunen som kan vælge at uddelegere beslutningen til bademesteren/halinspektøren.

Bassinlivredderprøven

En bestået bassinlivredderprøve giver certifikat til at arbejde som livredder i det anlæg, prøven er aflagt i. Undervisere skal have bassinlivreddercertifikat, hvis der ikke er livreddere på arbejde i anlægget når der undervises.

Alder: Alle, der er fyldt 17 år inden årets udgang, kan indstille sig til bassinlivredderprøven.
Påklædning: Bassinlivredderprøven skal gennemføres med anlæggets livredderuniform eller med minimum shorts og T-shirt. Svømmebriller er ikke tilladt.

Dommer: En dommer med gyldig licens fra Dansk Svømmeunion kan dømme Dansk Svømmeunions bassinlivredderprøve. Du finder en dommer i nærheden af dig under Find en dommer.

Certifikat: Efter bestået til sendes certifikatet via e-mail. Prøven kan betales med Dankort fra prøvetageren eller via faktura. Certifikatet er gyldigt et år og gælder til det bassin, som prøven er aflagt i. En prøve kan overflyttes til et andet anlæg ved en grundig gennemgang af det andet anlæg. En prøve kan aldrig overføres til at anlæg, der har en dybere bassindybde end det bassin, hvor prøven er aflagt.

Hvor og hvordan: For at aflægge en bassinlivredderprøve kan du med fordel kontakte din lokale svømmehal eller svømmeklub, og høre dem, om du kan få lov til at aflægge en bassinlivredderprøve sammen med svømmehallen eller klubben. Find din klub her.
Hvis ikke dette er en mulighed, skal du selv kontakte en dommer, som kan tage dig op til prøve. Du finder en dommer i nærheden af dig under listen Find en dommer. Du skal sørge for at finde tid i en svømmehal, samt det nødvendige udstyr til aflæggelsen - en bjærgedukke, en førstehjælps træningsdukke og en træningshjertestarter. For at aflægge bassinlivredderprøven anbefales det, at du som minimum har taget et 4-6 timers førstehjælpskursus, men dette er ikke et krav.
Flere svømmeklubber og svømmehaller i Danmark har etablerede livredningshold, hvor du kan træne livredningsfærdigheder og aflægge prøve - se listen nedenfor.

Mulighed for træning op til bassinlivredderprøven ? Det har du her i Haderslev Svømmeklub.
 Kontakt angående træning op til livredderprøven formand@haderslevsvommeklub.dk
 
 
se filmen her >>> Bassinlivredderprøve 
 
 

Bassinlivredderprøven har fire dele. Det er en anlægsdel, en formprøve, en redningsdel og en mundtlig eksamination. De fire dele præsenteres nærmere nedenfor.

1. Anlægsdel:
Fremvisning og gennemgang af sikkerhedsforanstaltningerne på anlægget

Aspiranten skal have et grundigt kendskab til:

• Alarmerings- og evakueringsplaner
• Placering af telefon til alarmering, ilt-udstyr, hjertestarter og andet sikkerhedsudstyr
• Specielle sikkerhedsforanstaltninger ved f.eks. vipper, rutsjebaner, klatrevægge og tårne
• Sikkerhedsforanstaltninger ved håndtering af kemikalier – herunder klor og syre

2. Formprøve:

Udspring efterfulgt af 200 m svømning:
Livredderen starter fra bassinkant eller startspringsskammel.

De første 50 m skal svømmes med overblik og hovedet over vand
(maksimaltid på første 50 m er 1 min 30 sek).


To på hinanden følgende dykninger:

En bjærgedukke er placeret på bassinets dybeste del ved bassinvæg.
Livredderen dykker fra vandtrædning og opsamler dukken. Efter optag slippes dukken. Inden for 60 sek.
skal andet dyk påbegyndes.
Efter anden opsamling bjærges dukken til nærmeste kant.

Formprøven viser om:

• Livredderen kan svømme
• Livredderen har overskud i vand og kan dykke

Redningsdel:


3. Redning af panisk nødstedt

Livredderen befinder sig ved en overvågningsposition.
Et panisk medie er i vandoverfladen 10 m fra bassinkant.
Livredderen skal udføre redningen uden at komme i direkte kontakt med den nødstedte. Hjælpemidler og
beroligende kommunikation bør anvendes.

Prøven viser, om livredderen kan udføre en redning af panisk svømmer og i den forbindelse kan:

• Bevare ro og overblik
• Benytte en redningsmetode som giver den største grad af sikkerhed for livredderen


4. Redning af bevidstløs voksen i samarbejde med hjælper

Livredderen befinder sig ved en overvågningsposition.
Et medie befinder sig forestillet bevidstløs i vandet ved en af bassinets endevægge.

Livredderen udfører alarmering af hjælper og springer i vandet. Mediet bjærges 25 m, mens der holdes frie luftveje.

Livredderen skal demonstrere kunstigt åndedræt i vand, indtil hjælperen er klar til at hjælpe med ophaling.
Demonstrationen udføres ved kanten. Livredderen giver indblæsninger på mediets pande.

Hjælper skal assistere med redning og genoplivning. Hjælper
alarmerer, henter genoplivningsudstyr og assisterer med ophaling


Mediet ophales, og hjerte-lunge-redning med anlæggets genoplivningsudstyr demonstreres på voksendukke i samarbejde med hjælper.

Redningen afsluttes med at mediet lejres i stabilt sideleje.

Prøven viser livredderens evne til at:

• Bevare overblik og uddelegere arbejdsopgaver i en redningsaktion
• Bjærge en bevidstløs 25 m
• Give kunstigt åndedræt i vand (ved kant mens der ventes på hjælper)
• Ophale med hjælper
• Udføre hjerte-lunge-redning i samarbejde med hjælper
• Bruge anlæggets genoplivningsudstyr i samarbejde med hjælper


5. Redning af bevidstløst barn uden hjælper
Livredderen befinder sig ved bassinkant. En bjærgedukke er placeret i bassinets dybeste del
10 m fra livredderen.
Et medie er klar i vandoverfladen.

Livredderen springer i vandet og udfører skrådyk mod bjærgedukke. Dukken opsamles.
I vandoverfladen slippes dukken og mediet bjærges til kanten, mens der holdes frie luftveje.

Mediet ophales alene og genoplivning startes på junior- eller spædbarnsdukke.

Efter et minuts genoplivning udfører livredderen en forestillet alarmering til Alarmcentralen og
henter genoplivningsudstyr.
Redningen afsluttes med stabilt sideleje efter minimum to minutters yderligere genoplivning,
hvor anlæggets genoplivningsudstyr benyttes.

Prøven viser livredderens evne til at:
• Dykke, opsamle, bjærge og ophale
• Udføre hjerte-lunge-redning alene og uden genoplivningsudstyr
• Alarmere Alarmcentralen på korrekt tidspunkt ved drukneulykker, hvor en person har hjertestop som følge af iltmangel,
og der ikke er hjælpere til stede
• Udføre hjerte-lunge-redning alene ved hjælp af anlæggets genoplivningsudstyr.


6. Håndtering af nakkeskade

Dette delelement udføres som en uformel gennemgang af teknikker samt mulighed for at øve denne vending et par gange under instruktørens anvisninger, da der ikke forelægger video materiale af disse vendinger. Men til slut skal prøvetageren kunne forevise:

En vending af en formodet nakkeskade på lav vand ved hjælp af "Strakte-arme-hold".

Dernæst skal der ligeledes vises en vending på dybt vand med brug af "Nakke-hoved-hold" vendingen.


Prøven viser livredderens evne til at hjælpe en person med skade på nakken, indtil professionelt redningsmandskab ankommer.

 

Mundtlig eksamination:

Livredderen svarer mundtligt på spørgsmål omkring førstehjælp til skader, der kan opstå i anlægget (faldskader, blødninger,
hedeslag, kramper mm.). Overhøringen kan desuden berøre
genoplivning og brug af anlæggets genoplivningsudstyr.

Prøven viser, om livredderen er forberedt på de forskellige typer ulykker, der kan ske ved bassiner.

 
 
 
Banner