Børnehold 

    Kontakt Børnehold HER

Haderslev Svømmeklub kalder vi vores børne-svømmehold HSK Svømme-ABC. HSK Svømme-ABC er for børn fra 5 år og opefter. Børn der fylder 5 år i første halvdel af sæsonen, kan starte når de er 4 år.

På HSK Svømme-A har børnene mulighed for at få en svømmevest på og forældrene hjælper med omklædning. Der er hold med både 30 min og 45 min.

På HSK Svømme-BC er svømmetiden 45 min. Der er en HSK-hjælper i omklædningsrummene, som sørger for at hjælpe børnene med at bade og klæde om.

For at sikre kvalitet og fremskridt i udviklingen af børnenes svømmefærdigheder, afsluttes hvert HSK Svømme-ABC med et HSK svømmecertifikat, hvor vi fejrer svømmernes fremskridt. Den komplette HSK Svømme-ABC gør børn til en sand ven af vandet.

Børnehold afslutter i maj måned. 

Du kan finde den nøjagtige dato på det pågældende hold i holdoversigten som du finder HER

HSK-A 

Hovedfokus er på at blive fortrolige med vand, have det sjovt, lære at flyde, hoppe i vandet samt den første introduktion til de forskellige svømmestilarter. 

Træning i Haderslevhallen 1 gang om ugen 30 eller 45 min.

Kurset har følgende hovedfokus: 
  • Vand-padling
  • Svømning: lære de forskellige ben spark og arm tag, udføre dem over en distance på 12m.
  • Undervandsorientering: lære at flyde, hoppe i vandet og dykning.

Svømmer tre meter under vandet under en flydende genstand (uden at komme til overfladen).

Børnene har mulighed for at få en svømmevest på.

Forældrene hjælper 5 årige med omklædning, hvis behov, men der er også en HSK-medarbejdere, som hjælper i omklædningen.

HSK-B

Her lærer børnene at dykke, svømme en længere distance i en af de 3 svømmestilarter (brystsvømning, rygsvømning og crawlsvømning) og de lærer at dykke til bunden.
Træning i Haderslevhallen 1 gang om ugen i 45 min.
Kurset har følgende hovedfokus:
  • Komfort: Start med et hop i vandet, efterfulgt af vand-padling lodret + flydende på ryggen i 20 sekunder på samme sted og derefter en 10 meter svømmetur til en flydende genstand.
  • Svømning: Kan præstere 150 meter i rygsvømning, brystsvømning og frisvømning.
  • Overlevelse: Hop i vandet baglæns, svøm 50 meter.
  • Undervandsorientering: Svøm seks meter under vandet under en flydende genstand (uden at komme op til overfladen).

Der er HSK-hjælpere i omklædningsrummene, som sørger for at hjælpe børnene med at bade og klæde om.

HSK-C

Børn lærer at sparke under vandet i ”stream-line”, svømme på længere strækninger, lære flyteknikken og lærer at lave en kolbøtte + vending. Dette certifikat gør børnene opmærksomme på, hvordan de bevæger sig i vandet og hjælper dem til at bevæge sig hurtigere frem gennem vandet. Svømning i Haderslev hallen eller Kløvermarkhallen en gang om ugen i 45 min.

Kurset har følgende hovedfokus:
  • Svømning: Kan svømme 15 m fly + delfinspark ind i væggen, 25 m rygsvømning, 25 m brystsvømning, 25 m crawl
  • Overlevelse: I vandet med et hop, hvorved hovedet forbliver over vandet, efterfulgt af en 100m svømning, som afbrydes af 1 gang
  svømning under en genstand og 1 gang over en genstand.
• Undervandsorientering: Hop i vandet med et start-dyk efterfulgt af delfinspark i ”stream-line” form indtil 6m under vand. 

HSK HAJER 

Hajholdene er for børn med særlige behov. Kontakt os gerne, hvis du kan tænke dig at svømme på holdet. Kontakt Børnehold  

ASPIRANT

Er du fuldstændig vild med vand. Har du lært de grundlæggende færdigheder svarende til minimum B-niveau, men kan du bare ikke få nok af svømning. Så er vores Aspiranthold noget for dig. Der er træning 2 gange om ugen i Kløvermarkshallen af en times varighed. På HSK Aspirant/K4 vil der være fokus på teknik. Du vil bl.a. lære at starte fra starts-skamlerne, lave rigtige vendinger osv. Du vil på HSK Aspiranthold lære at svømme længere distancer, og der vil blive arbejdet aktivt med alle 4 svømmestilarter. For de svømmere, som drømmer om, at blive konkurrencesvømmere, kan dette hold være springbrættet til vores andre K-hold.

Træning: tirsdag og torsdag fra kl. 16.00 - 17.00  OBS! Alle kan tilmelde sig dette hold.

Du og dit barn ønskes hjertelig velkommen i Haderslev Svømmeklub. Her finder du lidt oplysninger omkring de retningslinjer som vi vil bede jer om at følge. Disse retningslinjer er taget af hensyn til børnene og for at give så optimale betingelser for læring som muligt. Vi håber derfor at du vil respektere retningslinjerne. Eventuelle spørgsmål kan rettes til Svømmeskolen på bornehold@haderslevsvommeklub.dk.

Vi mener at svømning skal være sjovt og indlæres gennem leg.

Haderslev Svømmeklub - sundhed, glæde og udvikling 

Som svømmer i Haderslev Svømmeklub får du ikke kun lært at svømme – du får venner for livet. Svømning er nemlig mere end bare at svømme. Vær også opmærksom på at Haderslev Svømmeklub hvert år afholder Aqua Camp i skolernes påskeferie og sommerferie. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
HSK

SVØMME-A 

HSK 

SVØMME-B

HSK

SVØMME-C

HSK SVØMME

HAJER







SVØMMEUNDERVISNINGEN

De fleste børn bliver sendt til svømning for at lære at svømme, så de kan klare sig i forbindelse med ture til stranden osv. I Haderslev Svømmeklub har vi et mål med svømmeundervisningen. Vi vil gerne lære børnene at blive rigtigt gode svømmere. Det vil sige at undervisningen i svømmeskolen også er målrettet en evt. fremtid som konkurrencesvømmer. 

Vores erfaring er, at svømmerne bedst kan koncentrere sig om at lære at svømme, hvis mor og far ikke er til stede i svømmehallen imens der undervises. Vi vil derfor bede forældre om at forlade svømmehallen. Vi håber meget på jeres forståelse.

Dog er forældre velkommen de første 2 uger fra sæsonstart, 2 uger i midten af sæsonen samt de sidste 2 uger inden sæsonafslutning.

Bemærk venligst, at børnene skal være omklædte og i svømmehallen ved holdets starttidspunkt.

OMKLÆDNING AF BØRN TIL SVØMMEUNDERVISNING

Det er ikke tilladt forældre af modsatte køn at være med i omklædningsrummene. Desuden er omklædningsforholdene trange, så vi henstiller til, at barnet selv klarer omklædning og afvaskning i de respektive omklædningsrum. Dette er dog undtaget de 4-5-årige ved behov. Svømmeklubben har ansat opsyn i omklædningsrummene 

Husk jeres børn skal have været under bruseren og vasket sig med sæbe - uden badetøj - inden de går i vandet. Det samme gælder efter toiletbesøg. Bemærk, at de angivne tider er vandtid. Omklædning åbner 15 minutter før. 

Fotografering i svømmehallen


Mange forældre vil gerne tage billeder af deres børn i svømmehallen. Samtidig er der andre som føler sig generet af, at der bliver taget billeder af dem i badetøj. Det er derfor ikke tilladt at tage billeder i svømmehallen.

Al fotografering i omklædningsrum er STRENGT FORBUDT.  

Oplysning om sygdomme

Det er af stor vigtighed svømmeholdets instruktør får oplysning om eventuelle sygdomme. Oplys derfor venligst om jeres barn lider af: sukkersyge, epilepsi, hjertesygdomme, astma eller andre vigtige sygdomme. I tilfælde af astma, medbringes medicinen med ind i svømmehallen

Hold i dag

Instagram

Sponsorer